DR's Nyhedsshow "I Sandhedens Tjeneste" i Vig, onsdag d. 11. marts kl. 09.00
DR's Nyhedsshow "I Sandhedens Tjeneste" i Vig Kultur- og Idrætscenter, onsdag d. 11. marts kl. 09.00 - med vært fra TV Avisen Erkan Özden og vært på P4 Louise Deruginsky
DR og Odsherred Kommune inviterer elever i 8.-10. klasse til det store, interaktive nyhedsshow ”I Sandhedens Tjeneste” i Vig Kultur- og Idrætscenter d. 11. marts. Til ”I Sandhedens Tjeneste” får eleverne mulighed for at prøve kræfter med kildekritik, etik og nyhedsformidling og bliver en del af processen med at udvælge, tilrettelægge og bringe nyhedshistorier. Det er gratis at deltage, og indholdet kan inddrages som en del af undervisningen i dansk og samfundsfag.
Hvad er ”I Sandhedens Tjeneste”?
”I Sandhedens Tjeneste” er for elever i 8., 9. og 10. klasse, og siden 2015 har over 180.000 elever fra hele landet deltaget. I det interaktive nyhedsshow bliver eleverne stillet overfor en række journalistiske dilemmaer under kyndig vejledning af vært på TV Avisen Erkan Özden og vært på P4 Louise Deruginsky. Gennem afstemninger skal eleverne tage stilling til, hvilke informationer og billeder de vil vise for befolkningen, hvilke kilder de vil stole på, og så skal de forsøge at skelne mellem sande og falske informationer. Eleverne får mulighed for at begrunde og argumentere for deres valg undervejs. Nyhedsshowet giver eleverne unikt indblik i DR’s nyhedsproduktion og arbejdet som nyhedsjournalist.
Hvad kræver det at deltage?
I skal afsætte cirka 1½ time til at deltage i "I Sandhedens Tjeneste". Det interaktive nyhedsshow varer cirka 60 minutter (uden pause), og der er mødetid 30 minutter før.
Derudover er der mulighed for at kickstarte showet i klasserne med materiale om journalistik og nyheder før showet. Det er op til hver enkelt lærer, hvor meget tid I vil afsætte til forberedelse – alt fra 15 minutter til et par lektioner. I får materialet tilsendt to uger inden showet. I får også tilsendt materiale, efter I har deltaget i ”I Sandhedens Tjeneste”, så I har mulighed for at arbejde videre i klasserne efter showet.
Sådan tilmelder du din klasse:
Nyhedsshowet afvikles to gange onsdag d. 11. marts i Vig Kultur- og Idrætscenter. Der er plads til 500 elever pr. show. I tilmelder jer det konkrete show, I ønsker at deltage i:
- Nyhedsshow 1 "I Sandhedens Tjeneste": Klokken 09.00 (mødetid 08.30)
- Nyhedsshow 2 "I Sandhedens Tjeneste": Klokken 11.00 (mødetid 10.30)
Praktisk info og spørgsmål:
I modtager en mail med praktisk information en uge inden showet. Hvis I har spørgsmål til "I Sandhedens Tjeneste", så er I velkomne til at kontakte DR på ist@dr.dk.
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 11. marts 2026 kl. 09:00 til 10:00
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 10. marts 2026 kl. 09:00
Sted
Vig Kultur- og Idrætscenter
Ravnsbjergvej 25
4560 Vig
Arrangør
I Sandhedens Tjeneste
Tlf. +45 0
ist@dr.dk
Indlæser